Guide til tilbudsaviser på nettet

Du kan her på siden finde links til hjemmesider, der samler tilbudsaviser. På flere af siderne kan du samtidig abonnere på et nyhedsbrev med ugens gode tilbud.

Derudover kan du også finde elektroniske tilbudsaviser på de fleste butikkers egne hjemmesider. 

Flere af de hjemmesider, som samler tilbudsaviser, tillige tilbyder applikationer til iPhone, iPad eller android. Og nogle butikskæder tilbyder selv en.

MinReklame.dk

På MinReklame.dk kan du finde et stort antal tilbudsaviser og kataloger fra både de store supermarkedskæder og en masse detailbutikker inden for bl.a. rejser, bolig, biler, legetøj og personlig pleje. Det betyder, at du kan søge efter stort set alle varetyper.

Hvis du vil lede efter en bestemt vare, kan du bruge søgefunktionen til at indtaste fx et produkt eller mærket på en vare. Herefter dukker der en liste op, hvor du kan se de tilbudsaviser, der indeholder tilbud på det pågældende produkt. Den relevante side i tilbudsavisen er markeret med en grøn ramme om.  

Du kan også vælge at bladre tilbudsaviserne igennem, hvis du gerne vil se, hvad en bestemt butik har på tilbud netop nu. 

Hvis du gerne vil modtage en e-mail, når der udkommer nye tilbudsaviser, kan du tilmelde dig et nyhedsbrev. Du kan selv vælge, hvilke butikkers tilbudsaviser du gerne vil høre om i dit nyhedsbrev. Dermed modtager du kun de tilbudsaviser, der er relevante for dig.

MinReklame.dk tilbyder også en applikation til din iPhone, iPad og Android. Den giver dig mulighed for at læse tilbudsaviser og søge efter varer fra din telefon. Du har samtidig mulighed for at finde nærmeste butik ud fra telefonens GPS-position.

Du kan installere app’en ved at søge efter "MinReklame" i iTunes eller ved at starte AppStore app’en. Applikationen er gratis at installere og bruge.

MinReklame.dk

 

Tilbudsugen.dk

Her finder du tilbudsaviser fra dagligvarebranchen, byggemarkeder, grænsehandels-butikker, hvidevare- og elektronikkæder samt isenkramkæder.

Når du søger efter en bestemt vare, dukker der en liste op, hvor du kan se mærke, pris og forhandler på de produkter, der er på tilbud netop nu. Du kan ligeledes se, hvilke varer der er mærket med Ø-mærket, Nøglehulsmærket, FSC-mærket og Fairtrade-mærket.

Du kan også vælge at bladre tilbudsaviserne igennem, hvis du gerne vil se, hvad en bestemt butik har på tilbud netop nu.  

Hvis du opretter dig som bruger på hjemmesiden, får du desuden mulighed for at gemme dine huskesedler med gode tilbud, modtage tilbudsmail og opnå medlemsfordele.

Tilbudsugen.dk

 

Tilbudsaviseronline.dk

På tilbudsaviseronline.dk kan du finde tilbudsaviser fra omkring 30 dagligvare- og detailbutikker. Hjemmesiden samarbejder med MinReklame.dk.

Tilbudsaviseronline.dk

 

Tilbudsavis.net

På tilbudsaviseronline.dk kan du finde tilbudsaviser fra forskellige dagligvare- og detailbutikker. Hjemmesiden samarbejder med MinReklame.dk.

Tilbudsavis.net

 

eTilbudsavis.dk

På eTilbudsavis.dk kan du finde tilbudsaviser fra dagligvarebranchen, byggemarkeder, hvidevare- og elektronikkæder samt isenkramkæder.

Hvis du opretter dig som bruger, kan du bl.a. finde tilbud i nærheden af dit hjem og skrive en elektronisk indkøbsliste, som du kan dele med dem, du bor sammen med.

Du kan også tilmelde dig et nyhedsbrev og modtage de nye tilbudsaviser hver weekend i én e-mail.

eTilbudsavis tilbyder også en gratis applikation, både til iPad, iPhone og Android-mobil. På den måde har du fx altid hjemmets indkøbsseddel med dig ud at handle.  

eTilbudsavis.dk

TilbudOnline.dk tæller mere end 200 tilbudsaviser og kataloger. Du kan få de fleste danske tilbudsaviser og rejsekataloger. Du kan søge på tværs af tilbudsaviser efter den bedste pris på en vare. Du kan oprette en tilbudsagent og få besked, når et ønsket tilbud kommer. 

Du kan også finde din nærmeste butik, planlægge en rute til dine foretrukne butikker, lave indkøbsliste, som du kan dele med familien via mobiltelefon og SMS, printe ud og tage med dig.

Du finder også en oversigt over samtlige Fairtrade-varer og kan se aktuelle tilbud.

Via mobil.tilbudonline.dk kan du se TilbudOnline.dk på din mobil.

TilbudOnline.dk

Spot.dk

På spot.dk kan du tilmelde dig nyhedsbrevet ”SPOTmail”. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, skal du sætte kryds ud for dine interesser – fx ”Rejser”, ”Baby & børn” og ”Bolig & Have”. Herefter modtager du ca. hver 14. dag et nyhedsbrev med tilbud inden for dine interesseområder.

Spot.dk

Conzoomer.com

Conzoomer.com er en forbrugerservice, som samler alle Danmarks dagligvaretilbud fra tilbudsaviser og lignende og lægger dem op som dynamisk data, så du får en automatisk sorteringsservice baseret på personlig profil. De har desuden en portal for forbrugeroplysning om lovgivning, styrelser til mærkningsordninger og en blog, hvor eksterne skribenter skriver om dagligvarehandel.

Conzoomer.com