Tilmelding med blanket
Du kan både hente en blanket på posthuset og på Post Danmarks hjemmeside. Uanset, hvor du får fat i blanketten, skal du aflevere den på posthuset for at blive tilmeldt ”Reklamer - nej tak”-ordningen.
Hent blanketten på posthuset
- Bed om blanketten til at tilmelde sig ”Reklamer - nej tak”.
- Udfyld blanketten, og aflever den på posthuset. Husk legitimation – fx sundhedskort.
- Så får du tilsendt dit ”Reklamer - nej tak”-mærkat til postkassen.
Hent blanketten på Post Danmarks hjemmeside
- Klik på ”Reklamer - nej tak” under ”Andre produkter og services” på www.postdanmark.dk.
- Klik på det røde felt: ”Nødvendige informationer inden du tilmelder dig”.
- Nu kan du klikke blanketten frem.
- Udskriv blanketten, udfyld den, og aflever den på posthuset. Husk at medbringe legitimation.
Du kan også hente blanketten direkte her.
Lad en anden aflevere blanketten
Hvis du er forhindret i selv at gå på posthuset, kan du give en anden person fuldmagt til at tilmelde dig. Se eksempel på fuldmagt her.

